Om SWTOR.DK

SWTOR.DK så første gang dagens lys tilbage i 2009, hvor Brian (Magnify) ønskede at udvide sin skare af allerede populære danske spil-fansites/communities. Brian drev dengang DragonAge.dk og NeverWinterNights.dk, og så et stort potentiale i StarWars: The Old Republic. Med Brians erfaring fra de to foregående sider, og med en uddanelse som Multimedie-Designer i bagagen, skabte han SWTOR.DK. Da SWTOR.DK første gang gik online så det noget anderledes ud end det gør i dag, og du kan se et billede af siden som den så ud den gang, i galleriet længst nede. Senere samme år fik SWTOR.DK sin første skribent, og siden voksede. I 2009 var nyheds-strømmen ikke i nærheden af den vi vidner i dag, så 2 skribenter var tilstrækkeligt.

I året 2010 kom sidens anden skribent til, Tomas (Mofu). Siden 2007 havde Tomas arbejdet med flere forskellige MMO communities, og havde derfor god erfaring, da han blev en del af SWTOR.DK. Der ud over havde Tomas siden slutningen af 2009, arbejdet sammen med StarWarsNorge's ejer, Eirik (SkyMarshall), og bygget et "nordisk SWTOR fan site". Tomas og Eirik kunne i sidste ende ikke nå til enighed om det nordiske projekts fremtid, og valgte at droppe det. Tomas kom så i kontakt med Brian, og begyndte som skribent. Siden da er Mofu blevet SWTOR.DK's Community Coordinator, og står i dag for den daglige drift af siden.

I året 2011 begyndte der for alvor at ske noget i StarWars: The Old Republic universet, og SWTOR.DK voksede gevaldigt. Flere skribenter kom til, og mange af dem skriver stadig for SWTOR.DK den dag i dag. Du kan i galleriet se et billede af SWTOR.DK som siden så ud lige inden vi præsenterede den nuværende side.
I dag er SWTOR.DK stadig ejet af Brian, og Tomas klare stadig den daglige drift. Der ud over er ”SWTOR.DK-holdet” udvidet med 2 udviklere – Christian og Jesper, der har bygget det nye SWTOR.DK (som du sidder og kigger på netop nu), i samarbejde med Brian og resten af hans hold. ”SWTOR.DK holdet” dækker i dag alle relevante StarWars: The Old Republic nyheder, og deltager i forskellige SWTOR events, verden over.

 

Velkommen til SWTOR.DK!